INSPIRATION FOR UNDERVISERE

DESIGN OG FANTASI I GRUNDSKOLEN OG GYMNASIER

Arrangementet er skabt, så pædagoger, lærere og andre, der arbejder med børn og unge, kan blive inspireret til at udvikle nye kreative undervisningsmetoder. Vi underviser efter Kid-for-Kids modellen: Kunst / Innovation / Design / Reframing. Hvordan udvikler vi børns kreative hjerne?

Akademiets Skolers direktør Nor Sisden, som står for arrangementet, har haft sit virke i den kreative branche i henved 40 år. Hun har undervist og arbejdet med talentudvikling siden 1984. De mange år i det kreative miljø har sat sine spor og mundet ud i en erfaring, enhver kan høste frugten af. Deltagere i et inspirationsforløb vil møde ny refleksion omkring holdninger til kreativ frembringelse, samt input til nye undervisningsformer.

Inspiration: Arrangementet tager udgangspunkt i kreativ kultur og udvikling. Oplægget omhandler også implementering af designprocesser og fantasi i kreative fag på skoler og i fritidsordninger, samt gymnasier. Vi mener at design, innovation og visuel frembringelse bør være en stor del af de obligatoriske undervisningselementer, herunder kreativitet træning.